Axel Brier
undervisteJyderup Realskole fra 1908-1912 Tysk, Historie, Naturhistorie, Gymnastik


Axel Brier, Skolebestyrer (Asnæs kost- og Realskole) ★ 26. November 1887 i Sønderød, Sorø Amt; Søn af Lærer Jens Peter Hansen B. og Hustru Marie, f. Knudsen; gift 2. August 1918 med Ester, f. Munk, ★ 19. December 1898 i Ørbæk, Svendborg Amt. Vordingborg Sem. 1908; Afgangseks. fra Böttinger Studienhaus Berlin; 1. August 1908 – 31. Juli 1912 Lærer Jyderup Realskole; 1. Aug. 1913 Nr. Alskov Realskole; 1. Aug. 1914 Inspektør Mosaisk Drengeskole, Kbh; 1. Aug. 1918 Kjellerup Realskole; 1. Jan. 1925 Bestyrer og Ejer af Asnæs Kost- og Realskole.

Axel Brier
Hr. Axel Brier2
Skolebestyrer Axel Brier, Asnæs, blev i går besat fra Østre kirkegårds kapel i Holbæk i overværelse af et stort følge. I dette ses et stort antal tidligere elever og deres forældre, Asnæs sogneråd, realskolens lærer og mange kolleger fra andre skoler i landet med formanden for Danmarks Realskoleforening, skolebestyrer Stenberdth, Hillerød, i spidsen. Den hvide kiste var smykket med lathyrus og grønne ranker, og en mængde skønne kranse var sendt til båren, deriblandt flere signerede, foruden at andre var sendt til Asnæs.

Realskolebestyrer Briers begravelse 31. maj 1955
Højtideligheden indledtes med salmen "Mægtigste Kriste", hvorefter pastor Bavnhøj, Asnæs, talte ud fra ordene i Romerbrevet om bønnens magt. Jo større mål, vi har sat os, sagde præsten, desto mere føler vi, hvor langt vi ofte er borte fra disse mål. Derfor tales der i Romerbrevet også om bønnens afmagt. Skolebestyrer Brier havde sat som sit mål at skabe en skole, hvor der virkelig kunne arbejdes med interesse, hvor der kunne være et forhold af god forståelse mellem lærere og elever. Mine børn har fortalt mig, med hvor stor interesse de fulgte Briers undervisning ikke mindst i dansk, når han levendegjorde den danske litteratur for dem. Så var det rige stunder i skolen. Han viste dem også den underfulde natur gennem undervisning i blomsternes og dyrenes liv. Derfor havde Brier så mange taknemlige elever. Selv var han et beskedent menneske med et følsomt sind, og han tænkte ikke stort om sig selv.

Når sygdommen melder sig, fortsatte pastor Bavnhøj, mærker vi, hvor lidt det ene menneske formår overfor det andet, men vi skal ikke give op i vor magtesløshed. Guds ånd iblandt os skal komme os til hjælp. Vi føler med dem, der sørger også ved denne kiste, men vi stoler på Helligåndens hjælp, for vi ved, at selvom vi er skilt en liden stund, skal vi mødes igen.

Det menneske, som gemmer sorg og nød, lærer at lægge sit liv i Guds hånd. Grundtvig sagde det sådan; "Vi føler, at hvordan det går, hvad verden gør og lader, så gav os Gud dog børnekår, så er dog vor fader, så er vor død dog kun et blund, og sorgen for en liden stund får også englevinger"

Man sang "Til himlene rækker", og pastor Bavnhøj fortog jordpåkastelsen i kapellet. Afdødes svoger, overlærer Mogens Munk, bragte på sin søster og familiens vegne alle en varm tak for trofasthed mod skolen og for deltagelse ved skolebestyrer Briers død1


Kilder:
Kilde 1: Holbæk amts venstreblad 1. juni 1955, side 4; Realskolebestyrer Axel Brier (Tekst)
Kilde 2: Dansk Skole-Stat under redaktion af professor N.A. Larsen, Arthur Jensens Forlag, København 1933-34,
udgivet 1934. Red. E. H. C. Mikkelsen 1933, Bind IV, side 365 Billede

Axel Brier bisat 1/6.55 Holbæk, Holbæk amts venstreblad 1/6.1955
Holbæk kirkebog 1950-1955, Skt. Nikolaj, opslag 112, nr. 21. begravet (kremeret) 1/6.55 død den 27/5.55 på
(fra Merløse centralsygehus) Axel Hansen Brier.

Sidst rettet 28. februar 2015
©Jyderup Realskole